gordon
Subsalon

Going Underground with Gordon Matta-Clark

Torsdag d. 3. april 2008

Torsdag d. 3. april 2008 kl. 17.30-19.00 introducerer Jacob Lillemose, ph.d.-stipendiat på Københavns Universitet, kortfilmene Substrait og Sous-sol de Paris af den afdøde kunstner Gordon Matta-Clark og sætter filmene i relation til kunstnerens oeuvre i øvrigt. Matta-Clark betragtes som en af de første kunstnere, der har skildret byen under jorden gennem et videokamera. Filmen Substrait (1976, 30 min.) følger ham på en rejse under New York mens den efterfølgende Sous-Sol de Paris (1977, 25 min.) sammenstiller videooptagelser fra det underjordiske Paris.

Arrangementet er gratis og alle er velkomne. Pga. et begrænset antal pladser er tilmelding dog nødvendig. Tilmelding kan ske ved henvendelse på mail til: gitte.ladegaard@gmail.com

På gensyn i mørket!