28. april 2011

Boglancering: Dansk gadekunst

Lørdag d. 28. maj lanceres bogen Dansk Gadekunst, en antologi redigeret af Lasse Korsemann Horne, hvor Kontoret for undergrundsanliggender bidrager med artiklen Beneath the pavement, skrevet af Line Kjær. Artiklen inddrager forskellige eksempler på, hvordan undergrunden altid har lagt navn og rum til kunstneriske aktioner og interventioner, alternative livsformer og andre former for modkulturer, der på tværs af historien har sat byens men også kunstens egen rolle og berettigelse til vedvarende forhandling og debat.

Boglanceringen foregår lørdag den 28. maj fra kl. 15.00 på Café Flisen på Ingerslevsgade 200 st. tv., 1705 Kbh V.

Bogen er på 436 sider i et begrænset oplag på 200 stk. og kan på lanceringsdagen købes for 249,95. Normalpris er 299,95. Alle bogens indtægter går ubeskåret til www.verdensboern.dk

Skriv et svar